“Her er stemningen altid varm. Selv ved køledisken”

Det var der engang en kunde der sagde, da han kom herind – og jeg tror, det er rigtigt.
For selvom vi står med ost og mælk mellem hænderne, ender snakken ofte et helt andet sted. Om børnene, håndboldkampen i går, eller hvad naboen nu har gang i i haven. Nogle gange bliver det til et hurtigt nik og et smil. Andre gange til et par minutter, hvor man bare står og snakker med hinanden.
Det er sådan noget, der gør mig glad. At det ikke bare er varer, vi deler ud, men små stunder i hverdagen. Små pauser, hvor man kan mærke, at vi kender hinanden – og at det betyder noget at hilse og sige hej.
Jeg kan godt lide, at Min Købmand føles som et lille hjørne af byen, hvor man kan komme ind og mærke, at man hører til. Det er ikke noget stort. Bare hyggeligt. Og det gør det daglige indkøb lidt varmere.
 

”Hils derhjemme…”

Det får jeg sagt ret tit. Faktisk flere gange om dagen.
For jeg ved jo godt, hvem du handler ind til. Jeg ved, hvem der altid skal have det samme i madpakken, og hvem der håber på, at der lige er noget ekstra med. Jeg ved, hvad der plejer at ryge i kurven – og hvornår det pludselig er noget helt andet, fordi ugen ikke helt blev, som man havde tænkt.

Det er sådan noget, jeg har i baghovedet, når jeg køber varer hjem. At det ikke bare er til dig, men til en hel lille hverdag derhjemme, som også skal hænge sammen. Nogle kommer ind hver dag, andre lidt sjældnere. Men det er de samme behov, der går igen. Noget der er nemt. Noget der virker. Og indimellem noget, der gør det hele lidt hyggeligere.
Jeg kan egentlig godt lide tanken om, at noget af det, du tager med herfra, ender på et køkkenbord eller et aftensmåltid derhjemme. At vi på en måde er en lille del af det. Og hvis det betyder, at du kan klare det hele ét sted og komme lidt nemmere gennem ugen, så er det nok for mig.
Så ja… hils derhjemme.