Paneret torsk med sennepssauce og ristet broccoliblanding

Det skal du bruge
30-60 min
4 personer

800 g torskefilet, optøet

2 dl rasp

Salt og kværnet peber

½ dl frisk persille

½ dl frisk timian

2 æg

Smør til stegning

 

Sennepssauce:

½ liter mælkesauce

1 spsk dijonsennep

Salt og kværnet peber

 

Grønt:

700 g optøet broccoliblanding

2 spsk olivenolie til stegning

Salt og kværnet peber.

 

Tilbehør: Kogte, nemme kartofler

Pynt: Persillekviste

Paneret torsk med sennepssauce og ristet broccoliblanding

Paneret torsk med sennepssauce og ristet broccoliblanding

Sådan skal du gøre

Dup torskefileter med køkkenrulle. Bland rasp med salt, kværnet peber, persille og timian. Pisk æggene sammen og hæld dem i en dyb tallerken. Vend torskestykkerne i de sammenpiskede æg og derefter i raspblandingen. Læg de panerede stykker torsk på en tallerken. Varm mælkesauce op i en lille gryde, smag til med dijonsennep, salt og kværnet peber. Varm en pande op med smør til stegning af torsk. Kom torskestykker på og steg dem ved medium varme i 4 minutter på hver side. Vend dem kun 1 gang, da fisken let går i stykker.

Afdryp optøet broccoliblanding i en sigte. Varm en pande op med olivenolie, til den er rygende varm. Rist broccoliblandingen ved hård varme i 3-4 minutter. Krydr med salt og peber.

Anret paneret, stegt torskefilet med sennepssauce og ristede grøntsager. Pynt med persillekviste.

 

Energi pr. person:  2170 kJ / 517 kcal

Næringsindhold pr. 100 g:
Protein: 9,0 g
Fedt: 4,0 g

Kulhydrat: 5,0 g

Del på
LÆS TILBUDSAVISEN