Forloren hare med sprød bacon

Det skal du bruge
4 personer

500 g hakket oksekød

1 tsk. salt

1 tsk. sort peber

1 løg, revet

1 æg

1 dl rasp

1 dl mælk

10-12 skiver bacon

3 dl bouillon

2 dl piskefløde

2 spsk. sovsejævner

½ - 1 tsk. madkulør

 

Råsyltede agurker:

1 agurk i 2 cm skiver

1,5 dl sukker

1,5 dl eddike

Groft salt

 

Tilbehør:

1 bundt dampede grønne asparges

 

Råstegte kartofler:

700 g kartofler i tern

50 g smør

Forloren hare med sprød bacon

Sådan skal du gøre

Start med agurkerne og bland sukker og eddike sammen, rør til sukkeret er opløst. Skær skiver af agurk og salt dem i 15 min. med groft salt. Skylles og afdryppes i en sigte. Kom agurkeskiverne i eddikelagen og lad dem trække i ca. 1 time, gerne længere.

Rør hakket oksekød med salt, peber og revet løg. Tilsæt æg, rasp og mælk. Lad farsen hvile i 15 min. Farsen skal være fast i det. Form farsen til et aflangt brød, læg skiver af bacon på tværs. Kom farsbrødet i et ovnfast fad. Giv det 15 min. ved 225 °C. Kom derefter bouillon og fløde i bunden, giv den ydermere 45 min. ved 200 °C. Hæld sovsen fra i en gryde og jævnes, smages til med salt og peber. Farv sovsen brun med kulør.

Server den forloren hare i skiver med råstegte kartofler og grønne asparges. Hertil sprøde råsyltede agurker og brun sovs.

 

Energi pr. person: 3769 Kj / 897 kcal.

Næringsindhold pr. 100 g:
Protein: 5,6 g.
Kulhydrat: 11,5 g.

Fedt: 5,7 g. 

Del på
LÆS TILBUDSAVISEN