Fastelavnsboller med nutella og glasur

Det skal du bruge
8 personer

Fastelavnsbolle-dej:
200 g smør
1,5 dl mælk
50 g gær
1 æg
25 g sukker
1 tsk. stødt kardemomme
450 g hvedemel (evt. 25 g ekstra mel til udrulning)

Fyld:
100 g Nutella

Pensling: et sammenpisket æg

Pynt:

125 g flormelis
2-3 spsk. vand
6-10 dråber af rød frugtfarve 

Fastelavnsboller med nutella og glasur

Sådan skal du gøre

Smelt smør i en gryde, hæld mælken ved og lad det være lillefinger lunt.

Kom smør/mælkeblandingen i en skål og rør gæren ud heri. Kom et sammenpisket æg og sukker i blandingen.

Bland kardemomme og hvedemel. Sigt det i blandingen og dejen æltes godt sammen.

Dejen skal være smidig og luftig. Lad den hæve i en skål tildækket i ca. 1 time.

Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt dejen igennem. Del dejen i 2 og rul hver del til en pølse. Skær hver pølse ud i 8 stykker. Rul med en kagerulle hver bolle ud til ca. 12 cm i diameter.

Kom 1 tsk. Nutella på midten af hver dej cirkel.

Pak dejen omkring Nutella. Vend den så samlingen er nederst på en bageplade med bagepapir.

Lad dem hæve tildækket i ca. 40 min.

Pensles med sammenpisket æg og bages ved 200 grader midt i ovn i 13-15 min. Afkøles på en rist.

Kom flormelis i en skål, rør sammen med vand og rød frugtfarve.

Kom glasur på de let afkølede boller.

 

Energi pr. stk:  1185 Kj/ 282 kcal.

Næringsindhold pr. 100 g:
Protein: 5,7 g.
Kulhydrat: 47,0 g.
Fedt:  17,0 g. 

Del på
LÆS TILBUDSAVISEN